Napoleonskager

 
12-05-2011
Flødekager

Antal: 8 stk.



4 plader frossen butterdej

Fyld:
2 æggeblommer
4 spsk. sukker
3 små top-tsk. mel
2-2½ dl. mælk el fløde
1 tsk. vanillesukker
½ dl. piskefløde
50 g. hindbærmarmelade

Pynt:
glasur af 50 g flormelis ( ½ dl )
Lad butterdejspladerne tø op ved stuetemperatur ca. 20 min.

Creme:

Æggeblommerne piskes med sukkeret, heri mel og mælk eller fløde, og det hele koger op under stadig piskning. Cremen skal koge kraftigt op , og afsvales. Så røres vanillesukker og flødeskummet i.

Prik de optøede butterdejsplader med en gaffel. Bag dem på næstnederste rille ved 210° i 8-10 min. til de er gyldne og høje.

Flæk de bagte stykker butterdej i to. Kom hindbærmarmelade og creme på bunden af kagerne og kom glasur på toppen, før de lægges over.
Stængerne skæres med en skarp kniv i 8 dele.

Kagerne skal først lægges sammen, lige før de skal bruges, ellers bliver de bløde.





 
 
Find information om: guiden guide mad madopskrifer
(Hovedkategori: Madopskrifter)