Skær overflødigt fedt af kødet og skær det i ret store firkanter. Lad benene side på nogle stykker. Brun kødet i olie ad to gange. Tag det op med hulske.
Svits de hakkede løg. Tilsæt evt. lidt mere olie. Tilsæt hvidløg og karry og svits begge dele med et øjeblik. Læg kødet tilbage i gryden og tilsæt ingefær, eddike, salt, peber, flåede tomater skåret i både, peberfrugt og skrællede æbler skåret i terninger, mynte samt bouillon. Bland det hele godt.
Lad retten småkoge ¾ -1 time, til kødet er meget mørt. Spæd evt. lidt mere væske ved under kogningen. Tilsæt evt. 1 tsk. garam masala og lad den koge med 5 min.
Servering: Anret løse ris på et fad og læg lammekarry i midten. Drys evt. frisk hakket mynte eller koriander over. Byd små skåle med mangochutney samt terninger af tomat, peberfrugt og æbler med citronsaft til retten
|