1 Kg lam i 2x2 cm tern
2 fed hvidløg,
1 stk. ingefær ca. 5 cm
1 løg, fint hakket
1/2 kop yoghurt
2 spsk. tomat pure
1 spsk. stødt koriander
3 grønne eller 1 sort kardemomme
(eller blandet)
4 kryddernelliker
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. spidskommen
1 stk kanel bark, ca 5 cm
Chili efter smag og behag
Ghii eller olie til stegning
Salt
Korma, også skrevet kurma, er en gryderet stammende fra sydasien. Korma findes som kødret (kylling, lam eller oksekød) eller som vegetarisk ret. Yoghurt eller kokosmælk er en hovedingrediens ligesom krydderierne stødt koriander, spidskommen og kardemomme. Korma spises i Indien, Pakistan og Bangladesh. Har man spist i en indisk restaurant har man sikkert smagt en korma ret.
Brun køddet i ghii/olie i en dyb pande eller stegegryde. Hvidløg og ingefær hakkes fint. Tilsæt hakket løg, hvidløg og ingefær til køddet og steg ca. 1 minut. Kom alle krydderier i gryden og steg kort til smagsstofferne kommer frem (OBS krydderiene må ikke brænde på, steges på lavt blus).
Tomatpure og yoghurt røres i og ca. 2 kopper vand tilsættes (Lam korma har en tyk sovs). Lad retten simre under låg til køddet er mørt, ca. 1 time. Smag til med salt.
Serveres med ris