Porretærte

 
07-05-2011
Tærter (forretter)



Dej:
175 g. hvedemel
1 tsk. salt
40 g. smør
1-2 spsk vand

Fyld:
500 g. porrer
25 g. smør
2 spsk. hvedemel
3 dl. mælk
1 tsk. sennep
salt
peber
100 g. hvidløgspølse
50 g. reven ost.
Sigt mel og slat ned i en skål. Gnid smørret i, til blandingen er grynet. Ælt det med lige akkurat så meget vand, at dejen hænger sammen. Dæk den til og stil den koldt i 30 minutter. Rul den ud til en cirkel lidt større end en 20 cm. form. Prik dejen med en gaffel. Læg bagepapir over og fyld op med ris eller tørrede bønner. Bag den i en varm ovn ved 200 grader i 10 minutter. Til fyldet koges de skyllede skivede porrer i letsaltet vand i 7 minutter. Lad dem dryppe af og læg dem så i den forbagte tærte. Lav en opbagt sauce af smør, mel og mælk. Lad den koge i 3 minutter. Smag til med sennep, salt og peber. Lad den køle lidt og hæld den over porrerne. Læg pølseskiverne taglagt ovenpå og drys med osten. Bag tærten ved 200 grader i 15 minutter til osten er smeltet.





 
 
Find information om: guiden mad madopskrifer guide
(Hovedkategori: Madopskrifter)