Tandoori kylling

 
07-05-2011
Kylling

Antal: 4



1 kylling på ca. 1 kg
1 1/2 tsk. salt
1/2 citron
2 tsk. tandoori masala (rødt krydderi)
2 dl. yoghurt
Gør kyllingen i stand og del den i 4 stykker. Gnid kyllingestykkerne med salt og citron.

Bland yoghurt og tandoori krydderi. Mariner kyllingestykkerne i denne blanding i ca. 2 timer.

Læg stykkerne i et ovnfast fad og steg dem i ovnen ved 250 grader i ca. 30 minutter. Prik hul i kyllingen med en gaffel, når kødsaften er hvid er kyllingen færdig.

Serveringsforslag:
Ris drysset med finthakket rød peber, haricots verts vendt i smør og citronbåde.

Tandoori masala er en krydderiblanding man selv kan lave. Den består af 2-3 fed hvidløg, 1 tsk. reven ingefær, 1 tsk. paprika, 1 tsk. koriander, 2 tsk. gurkemeje, 1 tsk. stødt kommen, 2 tsk. salt. Bland krydderierne med yoghurt og citron.






 
 
Find information om: guiden guide mad madopskrifer
(Hovedkategori: Madopskrifter)